Forebyg skader ved at bruge støttestrømper

Et ældre par holder i hinandens hænder

Hvis du har problemer med blodomløbet, er det en rigtig god idé at investere i et par støttestrømper. Særligt mange ældre i Danmark har godt af lidt ekstra støtte til benene for at undgå fremtidige skader, der kan have en mere alvorlig konsekvens.

Alle kan dog have fordel af at bruge støttestrømper, da de hjælper til at forbedre blodomløbet i kroppen. Det er ikke alle, som skal bruge støttestrømperne hele tiden. Der er for eksempel mange, som kun benytter sig af dem, når de skal op og flyve. Dette kan have en effekt på blodomløbet, og hvis du i forvejen har en smule problemer med dette, er det en rigtig god idé med støttestrømper.

Det er en god idé, at du selv er opmærksom på, om du har behov for støttestrømper, så du kan få dem i god tid. Hvis du har behov for den ekstra støtte, men ikke får den, kan det lede til større skader, som kræver konstant støtte.

Hvad er forskellen på støttestrømper og kompressionsstrømper

Mange kender egentlig ikke til forskellen på støttestrømper og kompressionsstrømper. Umiddelbart fungerer de to strømper også på samme måde. De har begge til formål at presse muskler og veneklapper i benene sammen for at forbedre blodets tilbageløb til hjertet og transport af væske gennem lymfekarrene.

På trods af de meget overordnede ligheder, er der to forskelle, der adskiller de to strømper fra hinanden.

  • Støttestrømper bruges til at forebygge skader.
  • Kompressionsstrømper bruges til allerede syge ben, hvor der er opstået skader.

Dette betyder, at kompressionsstrømper er lægeordinerede, og derfor ikke kan købes lige så mange steder som almindelige støttestrømper. De anvendes primært, hvis der er sandsynlighed for blodpropper i dybere vener, og lægen vurderer at lidelsen er kronisk. Du kan søge bevilling til dine kompressionsstrømper hos kommunen, hvis du har behov for et tilskud til disse.

Der er altså en klar forskel på de to typer af strømper. Du bør derfor tale med en læge, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har brug for den ekstra hjælp og støtte.