Hvilken standard sætter fjerbolden i badminton?

Fjerbolde

Officielle konkurrencer i badminton har traditionelt brugt fjerbolde, også selv når de mere modstandsdygtige nylonbolde så dagens lys. Det er ikke uhørt i dag at bruge nylonbolde i turneringer, men de skal i så fald leve op til mål for vægt, diameter med mere, der tager udgangspunkt i den gammeldags fjerbold. De mål, og hvad der udover målene selv kan få betydning for, hvordan badmintonbolden præsterer i spil, kan du læse om her.

Fast vægt, diameter mv.

Om du konkurrerer i Danmark eller internationalt er ligegyldigt, når det kommer til visse af de krav, badmintonbolde skal leve op til:

  • Længden på fjerboldens fjer – eller på plastikkapperne, hvis bolden er syntetisk – skal være 62-70 mm, målt fra fjerenes/kappernes spids til bundens overkant.
  • Fjerenes spidser skal sammen danne en cirkel, der har en diameter mellem 58 og 68 mm. Diameteren for bunden skal være mellem 25 og 28 mm.
  • Bolden skal veje 4,74 og 5,50 gram.

Dog hjemler det internationale regelsæt, at mål og vægt på syntetiske badmintonbolde kan variere op til 10 procent, hvis det er nødvendigt på grund af forskelle i tyngdekraft.

Hvad påvirker fjerboldes fart?

Det er de officielle mål, som dine bolde med fordel kan leve op til. I hvert fald hvis dit mål er at efterligne den autentiske turneringsoplevelse. Men selvom målene sætter generelle rammer, kan andre faktorer spille ind på, hvordan badmintonbolden agerer.

  • Høje temperaturer giver lav lufttæthed, der gør, at boldene flyver hurtigere, da de ikke møder den samme luftmodstand. Da lufttætheden generelt falder, jo højere du kommer op, vil bolde også få fart på, når du spiller langt over havets overflade.
  • Står du og er ved at træne med en fjerbold, kan du ved at bøje dens fjer udad gøre den langsommere. Omvendt kan du give din fjerbold et boost ved at bøje dens fjer indad. Dette virker ved, at bolden får en henholdsvis større eller mindre flade, vinden kan flyve ind at ramme. Det er et nyttigt trick i træningen, hvis du bemærker, at en bestemt fjerbold gang på gang performer anderledes end de andre, du bruger.