Sådan kommer du i gang med rekreativ bueskydning

Buen er en af de ældste teknologier, som mennesket kender til. Gennem historien har redskabet mest været brugt til jagt og overlevelse.

I vore dage er der imidlertid flere, der begynder på bueskydning som hobby, fordi bueskydning i sig selv er tilfredsstillende. Japanerne har eksempelvis traditionelt dyrket disciplinen Kyūdō, som er en slags meditativ form for bueskydning.

For den interesserede er alt det nødvendige buegrej let tilgængeligt på det danske marked. Se mere her. Spørgsmålet er, hvordan man kommer i gang?

Hvordan man kommer i gang

Der findes bueskyttelaug rundt omkring i landet, som kan introducere nybegynderen til hobbyen. De tilbyder både en skydebane, målskiver og noget basalt låneudstyr. Når man først har lært det grundlæggende, er det imidlertid en god idé at lede efter sin egen bue. Dette skyldes, at begynderbuer sjældent egentlig passer helt med skyttens kropsmål og effektive trækkekraft. En butik med buegrej kan ofte hjælpe med at finde og indstille en god bue til den enkeltes behov. Der er flere typer at vælge imellem:

  • Langbuen el. barbuen, som er den mest simple type.
  • Recurvebuen, som bøjer lidt fremad i hver ende og er et historisk effektivt design.
  • Rytterbuen, der har en mindre formfaktor og dermed gør bueskydning på hesteryg lettere.
  • Compoundbuen, som er en moderne opfindelse, der bruger et hjulsystem til at affyre pilen.

Valget er op til den enkelte her. Nogen sværger troskab til traditionelle designs såsom langbuen, mens andre godt kan lide den komfort, som compoundbuen tilbyder.

Bueskydning derhjemme

Vil man gerne dyrke bueskydning derhjemme, er det for det første yderst vigtigt at have et sikret område til aktiviteten. Bueskydning på hesteryg, som det gøres i japansk Kyūdō, stiller selvfølgelig helt særlige krav her.

Ellers er den vigtigste anskaffelse et mål at skyde efter med tilstrækkelig modstand, så pilen ikke flyver lige igennem. Her er der også et valg der skal træffes:

  • Den klassiske målskive, som typisk laves af papir og fæstnes på en solid skumplade.
  • 3D-mål formet som hjorte, kalkuner el. andre dyr, som er lidt dyrere, men for nogen giver en mere spændende skydeoplevelse.